Generel viden om EU

Indholdsfortegnelse

  1. Introduktion om EU-midler
  2. Samhørighedspolitiske fonde
  3. Særlige midler
  4. Tidslinje: fra den flerårige finansielle ramme til refusion af omkostninger
  5. Prioriteter for 2021-2027
  6. Partnerskabsprincip
  7. Fokus på EFRU
  8. Fokus på ESF+
  9. Nyttige links

Introduktion om EU-midler

Den Europæiske Unions finansieringsprogrammer finansieres af 2021-2027 Flerårig finansiel ramme og genopretningsplanen for Europa (Næste generation af EU). EU's finansieringsprogrammer kan også klassificeres efter typen af finansieringsforvaltning, idet der enten er tale om finansiering med delt forvaltning (kaldet "fonde") eller finansiering, der forvaltes direkte af Europa-Kommissionen.
Fondene forvaltes i fællesskab af Europa-Kommissionen og de nationale eller regionale myndigheder; sidstnævnte benævnes forvaltningsmyndigheder eller formidlende organer. Fondene med delt forvaltning udgør ca. 80 % af EU-budgettet og omfatter midlerne til samhørighedspolitikken (se yderligere nedenfor). Helpdesk-projektet fokuserer hovedsagelig på sidstnævnte, da disse er særligt vanskelige at få adgang til for udbydere af sociale tjenesteydelser.

Direkte forvaltningsmidler forvaltes af Europa-Kommissionen eller gennem EU-agenturer. Denne finansiering omfatter tilskud, finansielle garantier, overførsel af midler, overvågning af aktiviteter, udvælgelse af kontrahenter osv. Alle finansierings- og udbudsmuligheder kan findes på denne platform.

Samhørighedspolitiske fonde

Mere end halvdelen af EU-midlerne går gennem de fem fonde under samhørighedspolitikken (som tidligere hed de europæiske struktur- og investeringsfonde - ESIF), som forvaltes af Europa-Kommissionen og EU's medlemsstater i fællesskab.
Samhørighedsfondene er fonde med delt forvaltning, som medlemsstaterne er ansvarlige for at oprette forvaltnings- og kontrolsystemer og overholde kravene i EU-forordningerne. Europa-Kommissionen spiller en tilsynsrolle og kontrollerer effektiviteten af de nationale gennemførelsessystemer.

Særlige midler

I EU's samhørighedspolitik 2021-2027 er der fastsat følgende fem politiske mål, som støtter vækst, bæredygtighed og inklusivitet.
  1. Et mere konkurrencedygtigt og klogere Europa
  2. En grønnere, kulstoffattigere overgang til en netto nul-kulstoføkonomi
  3. Et mere sammenhængende Europa ved at forbedre mobiliteten
  4. Et mere socialt og rummeligt Europa
  5. Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af alle former for territorier
Samhørighedspolitik leveres gennem specifikke fonde. Disse fonde støtter EU's prioriteter som følger:
  • The Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), at investere i den sociale og økonomiske udvikling af alle EU's regioner og byer og at mindske udviklingsforskellene inden for EU's regioner (primært prioritet 1 og 2)
  • The Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), for at støtte beskæftigelsen og skabe et retfærdigt og socialt inklusivt samfund i EU-landene (fokus på prioritet 4)
  • The Samhørighedsfonden (CF), at investere i miljø og transport i de mindre velstående EU-lande (primært prioritet 2 og 3)
  • The Just Transition Fund (JTF) er et nyt instrument under samhørighedspolitikken 2021-2027, der skal støtte de regioner, der er mest berørt af overgangen til klimaneutralitet (specifikke mål - artikel 8 i forordningen om den fælles tekniske styrke)
  • The Interreg-programmer har følgende 2 yderligere politiske målsætninger til rådighed: "Bedre styring af samarbejdet" og "Et mere sikkert og trygt Europa".

Tidslinje: fra den flerårige finansielle ramme til refusion af omkostninger

  1. Vedtagelse af den flerårige finansielle ramme 2021-2027[1], er aftalen om budgettet det første skridt i retning af at beslutte, hvad der skal være til rådighed for samhørighedspolitikken - 22.12.2020 - 22.12.2020 - Forhandlingsprocessen for det langsigtede EU-budget for 2021-2027 og NextGenerationEU | Europa-Kommissionen (europa.eu)
  2. Lovgivning om samhørighedspolitikken - fastlæggelse af rammerne og de fælles regler for anvendelsen af EU's midler til delt forvaltning i den nuværende programmeringsperiode - 24.06.2021 - 24.06.2021 - Samhørighedspolitisk lovgivning 2021-2027 - Regionalpolitik - Europa-Kommissionen (europa.eu)
  3. Aftaler mellem Europa-Kommissionen og de enkelte EU-lande - løbende - Partnerskabsaftaler om EU-midler 2021-2027 | Europa-Kommissionen (europa.eu)
  4. Godkendelse af de enkelte operationelle programmer - løbende Programmer - Regionalpolitik - Europa-Kommissionen (europa.eu)
  5. Forvaltningsmyndighederne lancerer deres indkaldelse af forslag - se de forskellige forvaltningsmyndigheders websted - Forvaltningsmyndigheder - Regionalpolitik - Europa-Kommissionen (europa.eu)
  6. Projektansøgerne begynder at indsende deres forslag
  7. Evaluering af projekterne og udvælgelse af de udvalgte ansøgninger
  8. Underskrivelse af tilskudsaftalen (mellem den tilsynsførende og modtageren) og projektets start
  9. Gennemførelse af projektet og udarbejdelse af rapporter
  10. Indsendelse af anmodninger om refusion og tilbagebetaling af midler

[1] vedtaget i fællesskab af Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet på grundlag af et forslag fra Kommissionen

Prioriteter for 2021-2027

Samhørighedspolitikken er EU's vigtigste investeringspolitik, der har til formål at imødekomme forskellige udviklingsbehov i hele EU ved at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU. Samhørighedspolitikken 2021-2027 er forankret i to af de Europa-Kommissionens seks prioriteter, med den Den europæiske Green Deal og den europæiske søjle for sociale rettigheder. I 2021-2027 har EU's samhørighedspolitik fastsat 5 politiske mål: fremme af økonomisk vækst, jobskabelse, virksomhedernes konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse. På grund af fokus på inklusivitet er samhørighedspolitikkens midler relevante for sociale tjenester.

Partnerskabsprincip

The Den europæiske adfærdskodeks for partnerskab vedtaget for perioden 2014-2020 fortsat finder anvendelse. Dette bør gøre det muligt at sikre en bred deltagelse af forskellige interessenter i udarbejdelsen og overvågningen af programmerne. Under ESF+, alle medlemsstater skal støtte kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer ved at afsætte et passende beløb af deres ESF+-midler til dette spørgsmål. Medlemsstater med relevante landespecifikke henstillinger skal afsætte mindst 0,25%.

Fokus på EFRU

Formålet med EFRU er at bidrage til at rette op på de vigtigste regionale skævheder i EU (jf. EU-kort over samhørighedspolitikkens støtteberettigelse 2021-2027). Formålet med EFRU er at bidrage til at rette op på de vigtigste regionale ubalancer i EU gennem støtte til udvikling og strukturtilpasning af regioner med udviklingsefterslæb og omstilling af industriområder i tilbagegang.

EFRU har to hovedmål:
  • Investering i vækst og beskæftigelse - med henblik på at styrke arbejdsmarkedet og de regionale økonomier.
  • Europæisk territorialt samarbejde - har til formål at styrke det grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejde i EU.
På grundlag af deres velstand vil alle regioner og medlemsstater koncentrere støtten om et mere konkurrencedygtigt og klogere Europa (politikmål 1) samt et grønnere, kulstoffattigt overgangssystem med lavt kulstofniveau hen imod en netto-nul-økonomi og et modstandsdygtigt Europa (politikmål 2) gennem en mekanisme kaldet "tematisk koncentration".
  • Alle regioner og medlemsstater vil koncentrere mindst 30% af deres tildeling til politikmål 2
  • Mere udviklede regioner eller medlemsstater vil afsætte mindst 85% af deres tildeling til politikmål 1 og politikmål 2;
  • Regioner eller medlemsstater, der overgår mindst 40% til politikmål 1;
  • Mindre udviklede regioner eller medlemsstater mindst 25% til politikmål 1.

Fokus på ESF+

ESF+ er det vigtigste finansielle instrument, hvormed Europa investerer i mennesker og styrker den sociale samhørighed ved at fremme jobskabelse og udvikling af færdigheder og støtte et retfærdigt og socialt inklusivt samfund. ESF+ bidrager til det politiske mål 4: et mere socialt og inklusivt Europa. ESF+ yder et vigtigt bidrag til EU's beskæftigelses-, social-, uddannelses- og kvalifikationspolitik, herunder strukturreformer på disse områder.
I programmeringsperioden 2021-2027 vil ESF+ investere i tre hovedområder:
  • Beskæftigelse: at øge arbejdstagernes tilpasningsevne ved at hjælpe dem med at erhverve nye færdigheder og virksomhedernes tilpasningsevne ved at fremme nye arbejdsmetoder
  • Uddannelse og erhvervsuddannelse: Forbedring af adgangen til beskæftigelse, støtte til unge studerende i deres overgang til arbejdslivet eller uddannelse af mindre kvalificerede jobsøgende for at forbedre deres jobmuligheder
  • Social inklusion: hjælp til at hjælpe mennesker fra ugunstigt stillede grupper med at finde arbejde (f.eks. handicappede...). Dette bidrager til at styrke den "sociale integration", da beskæftigelse spiller en afgørende rolle for den sociale integration og for hverdagslivet.
ESF+ er den resultatet af sammenlægning af følgende fonde:

Midler

Type af forvaltning

Kort beskrivelse

Den tidligere Europæiske Socialfond (ESF)
Støtter job, hjælper folk med at få bedre job og sikrer mere retfærdige jobmuligheder for alle EU-borgere
Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI)
Fælles forvaltning
Støtter unge i regioner, hvor arbejdsløsheden er højere end 25%
Fonden for Europæisk Støtte til de socialt dårligst stillede personer (FEAD)
støtter EU-landenes foranstaltninger til at levere fødevarer og/eller grundlæggende materiel bistand til de dårligst stillede personer
Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)
Forvaltes direkte af Kommissionen
Fremmer et højt niveau af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet, garanterer en passende og anstændig social beskyttelse, bekæmper social udstødelse og fattigdom og forbedrer arbejdsvilkårene

Denne nye arkitektur skal skabe en forenklet ramme for støttemodtagerne og øge virkningen af programmer og projekter i den sociale sektor. Desuden indeholder den nye forordning en særlig artikel om forbindelsen mellem ESF+ og Charter om grundlæggende rettigheder[1]. Hvad angår budgettet, steg ESF+'s andel af det samlede budget for samhørighedspolitikken fra 23% af strukturfondene til 27%.

[1] Særligt relevant for lande, der kæmper med retsstatsprincippet, magtadskillelse og menneskerettigheder

ESF+ vil også støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opnå fremskridt i forhold til EU's 2030-mål for beskæftigelse, kvalifikationer og fattigdomsbekæmpelse, som er fastsat i Handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Hver medlemsstat fastsætter sine prioriteter (og den respektive tildeling af midler) på grundlag af landespecifikke anbefalinger af det europæiske semester.
Tematisk koncentration:
  • Medlemsstaterne skal også afsætte mindst 25% af til fremme af social integration;
  • Medlemsstaterne skal også afsætte mindst 3% til at bekæmpe materielle afsavn;
  • Mindst 12,5% af deres ESF+-ressourcer til at støtte ungdomsbeskæftigelse og "Not in Education, Employment or Training" eller NEET (kun dem, der er berørt af henstillingerne)
  • Mindst 5% af deres ESF+-ressourcer til bekæmpelse af børnefattigdom (kun dem, der er berørt af henstillingerne).
  • Mindst 0,25% af deres ESF+-midler bør gå til styrkelse af arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets kapacitet og til at styrke den sociale dialog (kun dem, der er berørt af henstillingerne).

Europa-Kommissionen hører den ESF+-udvalget der fokuserer på spørgsmål, der er relevante for gennemførelsen af ESF+-programmerne. Udvalget har Kommissionen som formand og består af tre repræsentanter pr. medlemsstat (en regeringsrepræsentant, herunder ESF+-missionschefen, en repræsentant for arbejdstagerorganisationerne og en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne) og en repræsentant fra hver af de organisationer, der repræsenterer arbejdstagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer på EU-plan.

Nyttige links

HELPDESK Support

Samfinansieret af Den Europæiske Union. De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk, er dog udelukkende forfatterens/forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions synspunkter og holdninger. Hverken Den Europæiske Union eller den myndighed, der yder støtten, kan holdes ansvarlig for dem.

Finansieret af Den Europæiske Union. Synspunkter og udtalelser er dog udelukkende forfatterens/forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions synspunkter og udtalelser. Hverken Den Europæiske Union eller den myndighed, der yder støtten, kan holdes ansvarlig for dem.

HELPDESK Support

Finansieret af Den Europæiske Union. Synspunkter og udtalelser er dog udelukkende forfatterens/forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions synspunkter og udtalelser. Hverken Den Europæiske Union eller den myndighed, der yder støtten, kan holdes ansvarlig for dem.
Copyright ©2022 HELPDESK