DA 
EN 
DE 
BG 
HR 
CS 
NL 
ET 
FI 
FR 
EL 
HU 
IT 
LV 
LT 
PL 
PT 
RO 
SK 
SL 
ES 
SV 
Supportcenter
HELPDESK - HELPDESK FOR SOCIALE TJENESTER OM EU-MIDLER
Malta
1. Baggrund: ESF+ og forvaltningsmyndigheden
I ESF+-programmet for 2021-2027 sigter Malta mod at bygge videre på den støtte, der er ydet i tidligere programmeringsperioder, og at afspejle de udfordringer, som COVID-19-pandemien har medført. Sidstnævnte har påvirket stabiliteten på arbejdsmarkedet og udbuddet af tjenester i forskellige sektorer, herunder sundhed og uddannelse, og det har også udsat sårbare grupper, herunder mennesker i risiko for fattigdom, for øget socioøkonomisk risiko. I denne sammenhæng har investeringer under ESF+-programmet til formål at styrke kapaciteten i alle sektorer, der er omfattet af ESF+-forordningen, nemlig beskæftigelse, uddannelse, sundhed og sociale sektorer, med det formål at forbedre og tilpasse tjenesterne til nye og fremspirende behov. Malta implementerer ESF+ via et enkelt nationalt program.
Malta planlægger at mobilisere sine ESF+-ressourcer til at målrette behovene hos sårbare, dårligt stillede og marginaliserede grupper på en direkte måde, især børn, personer med risiko for fattigdom, udstødelse og materielle afsavn, personer med et handicap samt unge og udenlandske statsborgere, for at fremme inklusion og integration. Programmet vil også forbedre, modernisere og øge tilgængeligheden af uddannelsestilbud, styrke indsatsen for at fastholde stærke og stabile beskæftigelsesniveauer samt fremme nye beskæftigelsesmuligheder, især for at reducere lønforskellen mellem kønnene.
The Afdeling for planlægning og prioriteringskoordinering (PPCD) er forvaltningsmyndigheden for de europæiske og strukturelle investeringsfonde i Malta. PPCD må ikke forveksles med Funds and Programmes Division (FPD), som er en administrativ struktur, der er oprettet for at håndtere forvaltningen af EU-fonde (med undtagelse af strukturelle investeringsfonde). og Samhørighedsfonden) og andre fonde, der er tildelt Malta.
PPCD er en afdeling inden for Parlamentarisk sekretariat for europæiske fonde (MEFL). Det parlamentariske sekretariat for europæiske fonde (MEFL) er en del af Ministeriet for økonomi, europæiske fonde og landområder. Som en del af sin rolle som forvaltningsmyndighed sikrer PPCD også maksimal gennemsigtighed og information i forhold til fondene gennem tilrettelæggelse af kurser, informationsaktiviteter og kommunikation med medierne, potentielle ansøgere om støtte og den brede offentlighed.
I det parlamentariske sekretariat findes også Afdeling for foranstaltninger og støtte som har til formål at sikre en effektiv administration og implementering af EU-finansierede støtteforanstaltninger til virksomheder gennem et effektivt samarbejde med interne og eksterne interessenter. Afdelingen har mandat til at sikre den strategiske ledelse, administration og implementering af EU-finansierede foranstaltninger til støtte for virksomheder (SMV'er) ved at fungere som "formidlende organ" for foranstaltninger finansieret gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og fungere som nationalt kontaktpunkt (NCP) for implementeringen af støtteforanstaltninger finansieret gennem strukturfondene.
For at afhjælpe kommunikationskløften om EU-finansiering har Servizzi Ewropej f'Malta (SEM) blev oprettet for at levere opsøgende aktiviteter om EU-politikker og -strategier og for at yde assistance i forbindelse med ansøgning om og gennemførelse af EU-finansierede projekter. Agenturets navn afspejler dets mission og funktioner, nemlig at fungere som en "gateway" til EU-relaterede tjenester i Malta og Gozo, hvilket gør det lettere for borgerne at høste fordelene ved EU-medlemskab.
2. PARTNERSKABSAFTALE: MALTA 2021-2027
2.1 Sammenfatning af PA-prioriteter
Malta vil nyde godt af 817 millioner euro i samhørighedspolitiske midler i 2021-2027 til at støtte en bæredygtig udvikling af landets økonomi som beskrevet i Partnerskabsaftale vedtaget sammen med Kommissionen. Samhørighedspolitikkens investeringer vil bidrage yderligere til at tackle ulighederne i landet og gøre den maltesiske økonomi mere innovativ og konkurrencedygtig. EU-midler vil støtte landets grønne omstilling og energisikkerhed og dets digitale transformation. Det vil forbedre folks færdigheder, beskæftigelse og sociale inklusion.
Maltas partnerskabsaftale (PA) definerer de politiske valg for ESF+, ERDF, CF, JTF og EMFAF og beskriver, hvordan disse valg vil bidrage til opnåelsen af landets socioøkonomiske mål (skitseret nedenfor) inden for følgende politiske målområder:
- Målsætning 1: Et mere konkurrencedygtigt og smartere Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk transformation og regional IKT-forbindelse
- Målsætning 2: En grønnere, kulstoffattig omstilling til en netto-nul-kulstoføkonomi og et modstandsdygtigt Europa ved at fremme ren og fair energiomstilling, grønne og blå investeringer, cirkulær økonomi, afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring samt bæredygtig mobilitet i byerne.
- Målsætning 3: Et mere sammenhængende Europa ved at forbedre mobiliteten
- Målsætning 4: Et mere socialt og rummeligt Europa, der gennemfører den europæiske søjle for sociale rettigheder
- Målsætning 5: Et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af alle typer territorier og lokale initiativer.
- Målsætning 6: At gøre det muligt for regioner og mennesker at håndtere de sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af omstillingen til EU's 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i EU i 2050, baseret på Paris-aftalen.
Høringer om, hvordan EU's fonde 2021-2027 kan bidrage til Maltas behov, blev gennemført i 2020, hvor der blev afholdt en række tematiske og territoriale udvalgsmøder. De vigtigste interessenter omfattede bl.a. regeringsenheder, relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter samt miljøpartnere. Der blev gennemført en høring om ESIF-programmerne med Maltas råd for økonomisk og social udvikling, ud over forskellige brede offentlige høringer, der blev lanceret for programmerne i 2021.
2.2 Samlet budget pr. fond og tema
2.3 Sammenfatning af investeringsplaner
Grøn omstilling, energisikkerhed og konkurrenceevne
417 millioner euro fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og den Samhørighedsfonden vil bidrage til at gøre små og mellemstore virksomheder mere innovative, digitale og konkurrencedygtige og fremme en smartere og kulstoffattig økonomi.
En stor del af midlerne vil blive investeret i at sikre energieffektivitet og energilagringskapacitet i landet takket være udviklingen af en anden elforbindelse til Italien i form af et højspændingskabel, der løber under havet. Det vil øge elforsyningen og -sikkerheden og bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser.
Desuden er 23,3 millioner euro fra Just Transition Fund (JTF) vil være investeret i elforsyning for at hjælpe med at dekarbonisere Grand Harbour og Malta Freeport.
Et inkluderende arbejdsmarked, uddannelse og sundhed
Unge og kvinder vil få bedre adgang til beskæftigelse takket være over 124,4 millioner euro under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Denne fond vil også støtte innovative undervisningsmetoder og læringsværktøjer, inkluderende uddannelse for sårbare grupper, såsom børn med handicap, og uddannelse inden for den grønne og digitale omstilling.
Desuden vil Malta støtte aktiv inklusion, lige muligheder og ikke-diskrimination af dårligt stillede grupper, som f.eks. personer med handicap. Der vil også blive tilbudt fødevarehjælp til de dårligst stillede. Derudover vil Malta investere i sit sundhedssystem ved at uddanne medarbejdere inden for sundhed, social beskyttelse og pleje, udrulle oplysningskampagner om sund livsstil og velvære og investere i sundhedsforskning.
Bæredygtigt fiskeri
21,8 millioner euro fra Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EMFAF) vil fremme væksten i en bæredygtig blå økonomi, forbedre fiskerisektorens modstandsdygtighed og lette sektorens grønne omstilling ved at genoprette og bevare akvatiske biologiske ressourcer og fremme bæredygtig akvakultur.
3. MALTAS PRIORITETER
3.1 Udfordringer og muligheder for Maltas udvikling
Malta er en af de tættest befolkede medlemsstater i EU. Befolkningstætheden stiger hele tiden i takt med, at flere økonomiske migranter slår sig ned på Malta. Derudover er den kraftige stigning i indgående turisme, som Malta har oplevet siden 2014, en anden vigtig faktor, der påvirker landets økonomi og øger presset på miljø, infrastruktur og service. Malta har på den ene side en overvejende aldrende befolkning, men på den anden side er antallet af børn og unge faldet, og Malta har en af de laveste fertilitetsrater i Europa.
I tråd med de globale tendenser har den indkommende turisme lidt et betydeligt tilbageslag på grund af COVID-19-pandemien. Pandemien har haft en hidtil uset indvirkning på den maltesiske økonomi og de offentlige finanser. Det krævede, at regeringen greb ind for at støtte økonomien og sikre, at krisen ikke resulterer i langvarige skader på landets finansielle bæredygtighed. De foranstaltninger, som regeringen indførte som reaktion på pandemien, sikrede sammen med arbejdsmarkedets modstandsdygtighed, at det høje beskæftigelsesniveau blev fastholdt.
3.2 Socioøkonomiske behov
Arbejdsmarkedet
Det maltesiske arbejdsmarked har oplevet en betydelig vækst i de seneste år, med stigende beskæftigelsesfrekvens og lav arbejdsløshed. Sammenhængen mellem køn og specifikke typer af økonomisk aktivitet er stadig tydelig. Mænds beskæftigelse er dominerende i de fleste økonomiske aktiviteter med en høj forekomst inden for fremstilling og byggeri. Kvinders beskæftigelse er højere inden for finans og forsikring, uddannelse samt sundhed og socialt arbejde. Beskæftigelsen på Gozo steg mellem 2009-2019, og den største andel af de ansatte arbejder inden for markedsservice. På samme måde er antallet af jobsøgende faldet i de seneste år. De seneste økonomiske prognoser fra Finans- og Beskæftigelsesministeriet tyder på, at den maltesiske økonomi forventes at genoptage sin positive udvikling og vækst.
Beskæftigelsesfrekvens og køn
I 2019 havde Malta den største beskæftigelsesforskel mellem kønnene i EU-27. Faktisk var mændenes beskæftigelse i 2019 7,5% højere end gennemsnittet i EU-27, mens kvindernes beskæftigelse var 1,5% lavere. Regeringens gratis børnepasningsordning, som giver gratis børnepasning til forældre/værger, der enten er i arbejde eller stadig er under uddannelse, har sammen med andre initiativer, der skal få arbejde til at betale sig, været en vigtig bidragyder til stigningen i kvinders beskæftigelsesfrekvens. Selvom den største lønforskel mellem kønnene ses i aldersgruppen 65+, er den stadig bemærkelsesværdig høj i andre aldersgrupper. Når det gælder selvstændig virksomhed, er andelen af kvinder stadig forholdsvis lav. Der er derfor plads til en yderligere indsats for at fremme selvstændig virksomhed og fastholde den stigende vækst i antallet af kvinder i beskæftigelse.
Ungdomsbeskæftigelse og ældres deltagelse på arbejdsmarkedet
Malta har registreret betydelige forbedringer med hensyn til unge, der ikke er i beskæftigelse, uddannelse eller træning. I den forbindelse har ungdomsgarantiordningen, der blev lanceret i 2016, bidraget til at forbedre beskæftigelsesfrekvensen for unge ved at tilbyde muligheder af god kvalitet inden for uddannelse, praktikophold eller beskæftigelse. Ikke desto mindre skal Maltas indsats for at sikre en stigning i ungdomsbeskæftigelsen og et fald i arbejdsløsheden fastholdes i overensstemmelse med den nye ungdomsbeskæftigelsespolitik, der er under udvikling.
Mature Workers Scheme, der blev lanceret i 2014, er rettet mod arbejdsgivere, der rekrutterer personale i alderen 45-65 år, som har været tilmeldt arbejdsmarkedet. Selvom erhvervsfrekvensen for aldersgruppen 55-64 år er steget siden da, er det lokale gennemsnit stadig betydeligt lavere end EU-27-gennemsnittet. I den forbindelse er det fortsat vigtigt at fastholde og øge beskæftigelsesfrekvensen for forskellige målgrupper, især når det gælder kvinders og ældres beskæftigelse.
3.3 Social samhørighed, fattigdom og materielle afsavn
Malta har gennemført flere tiltag for at nå sit EU 2020-mål om at løfte 6.500 mennesker ud af fattigdom, bl.a. yderligere investeringer i uddannelse som nøglen til social mobilitet, fritagelse for indkomstskat for lavtlønnede, ydelser til personer i arbejde og gratis børnepasning. I 2016 lancerede regeringen et tiltag, hvor arbejdsgivere, der beskæftiger mere end 20 personer, er forpligtet til at inkludere personer med handicap, svarende til mindst 2% af den samlede arbejdsstyrke. Denne foranstaltning har bidraget til at reducere antallet af personer med handicap, der registrerer sig for at få understøttelse. I 2019 var andelen af personer i risiko for fattigdom og social udstødelse, som er et af de multidimensionelle fattigdomskriterier for bæredygtig udvikling, faldet.
Ikke desto mindre oplever de arbejdsløse på Malta en høj risiko for fattigdom og social udstødelse. Alder og køn har indflydelse på graden af fattigdom og materielle afsavn. På tværs af forskellige aldersgrupper er kvinder mere udsatte for risiko for fattigdom og social udstødelse, med de laveste rater registreret for under 16 år, og de højeste for 55+ år. Disse tendenser er dog mærkbare på tværs af begge køn. Det tyder på en sammenhæng med variabler relateret til arbejde og beskæftigelse, såsom at være en del af arbejdsstyrken og være i den erhvervsaktive alder. Desuden oplever personer med lavt uddannelsesniveau en højere risiko for fattigdom og social eksklusion. I 2019 havde voksne med et lavere uddannelsesniveau den højeste risiko for fattigdom og social udstødelse, og kvinder havde en højere risiko (31,9%) end deres mandlige modparter (24,5%). Og jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, jo mindre er sandsynligheden for, at barnet bliver udsat for fattigdom og social udstødelse. I den forbindelse er yderligere udvikling af uddannelsessektoren en nødvendig investering for øget inklusion såvel som social integration.
Procentdelen af personer med handicap (16+), der havde svært ved at betale deres boligudgifter på Malta, lå på 4,0%, sammenlignet med 3,3% for personer uden handicap. Med hensyn til fattigdomsvariationer mellem distrikterne lå udgiftsniveauet i Southern Harbour, Gozo og Comino under den nationale gennemsnitsgrænse i 2015. I den forbindelse er det fortsat nødvendigt at imødekomme sårbare gruppers specifikke behov for at gøre det muligt for Malta at bevæge sig i retning af et mere inkluderende samfund.
Hvad angår alvorlige materielle afsavn, som er et af de multidimensionelle fattigdomskriterier for bæredygtig udvikling, var Maltas andel lavere end gennemsnittet for EU-27. Desuden registrerede kvinder på Malta en højere afsavnsrate end deres mandlige modstykker. I 2019 havde 5,9% af befolkningen ikke råd til et dagligt måltid med protein eller grøntsager. Fødevaremangel har alvorlige og brede konsekvenser på tværs af alle aldersgrupper. Disse omfatter: medicinske, sociale og økonomiske problemer, som kan hindre uddannelsesmæssige resultater samt opnåelse og fastholdelse af et job, der modvirker afhængighed af velfærdsordninger og muliggør en bedre livskvalitet. Yderligere initiativer er derfor nødvendige for at sikre en bæredygtig integration af personer, der lider af materielle afsavn, i samfundet og for at sikre grundlæggende levebrød og velfærd.
I løbet af de seneste år er andelen af udenlandske statsborgere på Malta steget eksponentielt. I 2018 udgjorde antallet af beskæftigede udenlandske statsborgere i Malta og Gozo 67.596 personer, med næsten 53% fra EU-medlemslande, 46% tredjelandsstatsborgere (TCN) og 1% fra EFTA-lande. Selvom lønninger, indkomst og levevilkår for TCN'er i Malta, herunder disponibel indkomst, uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og boligforhold, er mere gunstige end i andre EU-lande, er de, der er ansat i sektorer som byggeri og turisme, forbundet med relativ fattigdom. Yderligere initiativer er derfor nødvendige for at sikre en bæredygtig integration af personer, der lider af materielle afsavn, i samfundet og for at sikre et grundlæggende levebrød og velvære.
3.4 Uddannelse og træning
Maltas demografiske vækst forventes at fortsætte i det næste årti, hvilket medfører et øget behov for digitaliserede og arbejdsmarkedsrelevante skoletilbud for at opretholde Maltas økonomi og fortsat fremme en kultur for uddannelse og livslang læring (LLL). I 2019 haltede andelen af elever, der forlader skolen tidligt, stadig bagefter EU-27. Flere tiltag er blevet lanceret, herunder mainstreaming af erhvervs- og anvendelsesorienterede fag i folkeskolen, kaldet "My Journey"-reformen, der sigter mod at reducere frafaldet gennem forskellige pædagogiske tiltag i den obligatoriske skolegang. Samtidig har indførelsen af nye reviderede læseplaner også bidraget til positive tendenser på dette område. Engagementet på grundskoleniveau blev yderligere styrket gennem indførelsen af digitale teknologier og e-indhold. En målrettet tilgang til folkeskoleelever med lave læsefærdigheder blev også støttet gennem sessioner uden for klasserne i skoletiden. Det er dog stadig vigtigt at støtte unge i at opnå de nødvendige færdigheder til at komme ind på og bevæge sig rundt på arbejdsmarkedet og fortsætte med at tage en videregående uddannelse.
Udbuddet af anerkendte erhvervsuddannelser af høj kvalitet på Malta har ændret uddannelseslandskabet dramatisk og givet unge mennesker alternative muligheder. Antallet af videregående uddannelser er også forbedret betydeligt i de senere år. Deltagelse i meritmobilitetsprogrammer kræver yderligere forbedringer i denne henseende, og på trods af de fremskridt, der er opnået, er der behov for en større indsats for at forbedre adgangen til og kvaliteten af FHE. Med hensyn til personer med handicap er der på Malta begrænsede specifikke uddannelsesstøtteprogrammer, efter at den skolepligtige alder er overskredet. Voksnes læring I Malta er voksnes læring og deltagelse i uddannelse steget, men på den anden side havde Malta i 2019 den næsthøjeste procentdel af voksne med en grundskoleuddannelse. Derfor er det fortsat vigtigt at støtte opkvalificering af lavtuddannede voksne, som det også er beskrevet i landerapporten for Malta (2020).
På trods af den øgede arbejdsstyrke i de senere år er det yderst vigtigt at sikre, at arbejdsgiverne kan omskole og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Desuden er en stigning i antallet af forskere og menneskelig kapital, der er i stand til at igangsætte og lede forskningsinitiativer, afhængig af et uddannelsessystem, der fremmer tværgående færdigheder som kreativitet, kritisk tænkning, produktivitet og problemløsning. Det er derfor vigtigt at forbedre læringsrejsen gennem en mere elevcentreret pædagogik for at levere kvalitetsuddannelse og afhjælpe manglen på færdigheder på arbejdsmarkedet.
Den europæiske grønne pagt forventes også at få indflydelse på arbejdsmarkedet og de nødvendige færdigheder. Eurostat rapporterer, at "beskæftigelsen i sektoren for miljøvarer og -tjenester" er begrænset på Malta, men det indikerer også en procentvis stigning i denne sektor mellem 2014-2016. Det er afgørende at have de rette færdigheder for at kunne omstille sig til en lavemissionsøkonomi, og der lægges vægt på at forbedre de nuværende færdigheder og uddanne til nye grønne færdigheder. En voksende lavemissionsøkonomi kan kun blomstre, hvis medarbejderne har de rette færdigheder til at imødekomme de krav, som industrien vil stå over for i fremtiden.
3.5 Strategi og komplementaritet
Investeringer, der støttes under ESF+, skal især sigte mod at fremme et inkluderende socialt miljø i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, fremme et miljø, der er befordrende for en sund arbejdsstyrke og opretholde en ny generation af kvalitetsuddannelser, samtidig med at man tager fat på de udfordringer, som den nuværende lavtuddannede voksne befolkning står over for. ESF+-programmet vil også sigte mod at afhjælpe territoriale forskelle mellem Malta og Gozo. På baggrund af tidligere programmeringsperioder er regeringen fortsat forpligtet til at øremærke mindst 10% af ESF+-programmet til Gozo. Disse initiativer vil især supplere de horisontale og specifikt målrettede investeringer i Gozo, der skal støttes under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERDF).
ESF+-foranstaltninger vil fungere som den vigtigste fond, der leverer uddannelse og træning samt inklusionsforanstaltninger. ESF+-foranstaltninger vil derfor supplere EFRU-interventioner, primært under den innovative og intelligente dimension og den sociale dimension, og investeringer i genopretnings- og resiliensplanen (RRP), med hensyn til at tilvejebringe den nødvendige kombination af infrastruktur og færdigheder for at muliggøre job og vækst; adgang til og forbedret uddannelse, sundhed og sociale tjenester, F&I og iværksætteri; den digitale overgang sammen med foranstaltninger til fremme af inklusion. Desuden vil det også supplere interventioner under den grønnere, kulstoffattige dimension af EFRU og Samhørighedsfonden (CF), Just Transition Fund (JTF) og RRP-investeringer i form af uddannelse, omskolingsmuligheder og pædagogik i retning af en grøn økonomi. ESF+-midlerne vil også supplere grænseoverskridende og tværnationale programmer inden for områder relateret til grønt og digitalt samarbejde samt den sociale dimension.
Derudover vil ESF+ interventioner supplere interventioner under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden: hvor migrationsfonden vil målrette integrationen af migranter og tredjelandsstatsborgere i modtagelsesfasen, mens ESF+ vil fokusere på den langsigtede integration og inklusion af forskellige sårbare målgrupper, herunder tredjelandsstatsborgere. Afgrænsningen af interventioner under disse to finansieringsinstrumenter vil sikre, at EU-midlerne fortsat vil blive maksimeret på dette område.
Interventioner under ESF+ vil også søge at supplere Maltas prioriteter i forhold til den fælles landbrugspolitiks strategiske plan (CAP SP) og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonds (EMFAF) programmer. Der er planlagt supplerende tiltag til fremme af forskning og uddannelse inden for fiskeri, akvakultur, landbrug og udvikling af landdistrikter. Derudover vil regeringen søge at maksimere de potentielle synergier med andre initiativer såsom ERASMUS+ med hensyn til mobilitet og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Fordrevne Arbejdstagere (EGF) i forbindelse med uventede omstruktureringer, der kan påvirke beskæftigelsen på en betydelig måde. Mens støtte under Technical Support Instrument (TSI) vil blive søgt som den vigtigste kilde til støtte for reformer og kapacitetsopbygning, er der også planlagt komplementaritet med ESF+ med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger, der kan udspringe af TSI-projekter.
HELPDESK Support
Samfinansieret af Den Europæiske Union. De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk, er dog udelukkende forfatterens/forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions synspunkter og holdninger. Hverken Den Europæiske Union eller den myndighed, der yder støtten, kan holdes ansvarlig for dem.
HELPDESK Support