DA 
EN 
DE 
BG 
HR 
CS 
NL 
ET 
FI 
FR 
EL 
HU 
IT 
LV 
LT 
PL 
PT 
RO 
SK 
SL 
ES 
SV 
Supportcenter
HELPDESK - HELPDESK FOR SOCIALE TJENESTER OM EU-MIDLER
Grækenland
Landprofil - Grækenland - Programmeringsperiode 2021-2027
Generelle oplysninger
Nedenstående profil er udarbejdet på grundlag af den partnerskabsaftale, som Europa-Kommissionen godkendte den 29. juli 2021.
Det nationale udviklingsprogram (NDP) for perioden 2021-2027 er udviklet omkring fem søjler (politiske mål-SP):
- SP1. Smart udvikling
- SP2. Grøn vækst
- SP3. Udvikling af infrastruktur
- SP4. Social udvikling
- SP5. Udadvendthed
SP4 "Et mere socialt Europa gennem gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder" -
Et mere socialt Grækenland gennem investeringer i menneskelige ressourcer og sikring af lige adgang til kvalitetstjenester og -varer er et centralt mål for interventionerne under det fjerde rammeprogram.
Strukturen af de finansielle programmer
Programmeringsperioden 2021-2027 omfatter 22 programmer (9 sektorspecifikke og 13 regionale), der støttes af EFRU og EKT+, og budgettet er struktureret som følger:
Programmer under 4. RP som anført i partnerskabsaftalen 2021-2027:
- Programmet "Konkurrenceevne"
- Programmet "Digital Transformation"
- Programmet "civilbeskyttelse"
- Programmet "Miljø og klimaændringer"
- Transportprogram
- Programmet "Fiskeri, akvakultur og havet"
- Programmet "Menneskelige ressourcer og social samhørighed"
- Programmet "Just Development Transition" (overgang til en retfærdig udvikling)
- Programmet "Teknisk bistand og støtte til støttemodtagerne"
- 13 Regionalt (Østmakedonien- Thrakien, Centralmakedonien, Thessalien, Kontinent, Vestgrækenland, Vestmakedonien, Det centrale Grækenland, Peloponnes, Ioniske Øer, Nordlige Ægæerhavet, Kreta, Attica, Det sydlige Ægæiske Hav)
Inden for rammerne af SP4 vil sektorprogrammet for udvikling af menneskelige ressourcer - uddannelse og livslang læring gennemføre aktioner vedrørende beskæftigelse, uddannelse og livslang læring. Især for fødevarehjælp og materielle afsavn (EBYS) vil der blive oprettet en særskilt prioriteret akse i programmet for udvikling af menneskelige ressourcer, uddannelse og livslang læring. I de regionale programmer fra SP4 vil projekter vedrørende sundhed, uddannelse og social velfærd blive gennemført af EFRU og af EKT+ alle foranstaltninger vedrørende fattigdom og social udstødelse (tidligere T.S.9) som under rammeprogrammet 2014-2020.
EFRU- og EKT+-budget
Med hensyn til dækningen af de minimumskrav, der er defineret i EKT+ og afspejlet i tabel 6.2, bemærkes navnlig følgende:
- Den procentdel, der forventes at blive dækket under den særlige prioritet for ungdomsbeskæftigelse i sektorprogrammet "Menneskelige ressourcer og social samhørighed", vil udgøre mindst 14% af landets samlede disponible EKT+-budget. Der vil dog blive ydet bistand til øget støtte til unge ved at overvåge det relevante interventionsområde 134 både i aktioner under sektorprogrammet uden for den målrettede særlige prioritet og i aktioner under andre programmer under gennemførelsen, som også vil være i overensstemmelse med den nationale handlingsplan for ungdomsgaranti.
- 28% af fondens midler forventes at blive anvendt til social integration mod 25% af behovet. De foranstaltninger, der planlægges gennemført for at bekæmpe børnefattigdom, vil nå op på 8% mod 5% (inkluderet i de 28%, men også i inklusiv uddannelse). Den nødvendige koncentration vil blive opnået ved at beregne tildelingen af ressourcer til specifikke mål i de 14 programmer (for 28%) og kode 6 i den sekundære dimension af ESF+ (for 8%). DA 34 DA
- For at afhjælpe materielle afsavn vil der blive afsat dobbelt så mange midler som minimumskravet i forordningen, dvs. 6% i stedet for 3%. Sektorprogrammet "Menneskelige ressourcer og social samhørighed" vil få en særlig prioritet med 6% af ESF+-midlerne til at afhjælpe materielle afsavn.
- For at støtte arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer vil der blive afsat ressourcer til mindst 0,65% af ESF+, både under sektorspecifikke og regionale programmer. Den nødvendige koncentration vil blive opnået ved at beregne et relevant beløb i tabellen over ECB+-underdimensioner.
Desuden vil de blive finansieret af:
a) TDM-aktioner til håndtering af de socioøkonomiske konsekvenser af overgangen, som er en vigtig prioritet og kræver interventioner til tilpasning og udvikling af menneskelige ressourcers færdigheder inden for erhverv og brancher, der indgår i den overordnede diversificerede økonomiske planlægning, som DAM-programmet forfølger.
b) TAME-aktioner, der fokuserer på kortvarig tidlig integration (modtagelse). Den størst mulige synergi mellem NSRF-programmerne og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og Fonden for Integreret Grænseforvaltning vil blive tilstræbt primært gennem den nationale koordineringsmyndighed, mens dobbeltfinansiering vil blive undgået gennem det fælles forvaltnings- og kontrolsystem og interoperabiliteten af integrerede informationssystemer til overvågning af interventioner. Hvad angår synergien mellem det politiske mål 4 og TAME, vil TAME især finansiere tidlige sociale integrationsindsatser med vægt på personer, der bor i første modtagelsesstrukturer, mens NSRF hovedsagelig vil finansiere mellem-/langsigtede sociale integrationsindsatser for YTX samt personer med indvandrerbaggrund.
c) ETHAUS-aktioner for at udvikle nye færdigheder og forbedre arbejdsvilkårene inden for VSA og bæredygtig blå økonomi.
d) ELFUL-interventioner til støtte for social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne. Kombinerede aktioner, der kan vedrøre støtte til nye landbrugsvirksomheder, styrkelse af færdigheder, etablering af nye landbrugere og styrkelse af landbrugs-, miljø- og klimaforanstaltninger, anses ikke for nødvendige.
Hvad angår kultur, vil der blive søgt synergi med programmet Et Kreativt Europa (både på tilskudsniveau og på niveauet for initiativer som f.eks: europæiske kulturarvssteder, kulturhovedstæder, priser for kulturarv og arkitekturpriser).
Tematisk koncentration
Politiske valgmuligheder under 4. RP og vigtigste forventede resultater for EFRU og ESF+
Et mere socialt Grækenland gennem investeringer i menneskelige ressourcer og sikring af lige adgang til kvalitetstjenester og -varer i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder er et centralt mål for interventionerne under det fjerde rammeprogram. En af hovedprioriteterne er at øge beskæftigelsen af menneskelige ressourcer og forbedre beskæftigelsesegnetheden gennem interventioner for at lette adgangen til arbejdsmarkedet på grundlag af individuelle behov og reducere misforholdet mellem udbud og efterspørgsel med fokus på NEET'er mellem 15 og 29 år, langtidsledige, arbejdsløse med lav socioøkonomisk og uddannelsesmæssig baggrund, indvandrere og modtagere af international beskyttelse samt handicappede.
Omlægningen af aktive beskæftigelsespolitikker gennem den gradvise overgang til en ny gennemførelsesmodel for offentlige arbejdsformidlinger på nationalt plan med løbende tilgængelige foranstaltninger og stærk personlig støtte, styrkelse af diagnosticeringen af arbejdsmarkedets behov, støtte til selvstændig virksomhed og til udvikling af de arbejdsløses færdigheder vil bidrage til at nå målet. Udviklingen af den sociale økonomi og socialt iværksætteri vil blive fremmet som led i aktive beskæftigelsespolitikker, der vil bidrage til social og økonomisk integration af enkeltpersoner og sårbare grupper. Der sættes fokus på fremme af selvstændige erhvervsdrivendes, arbejdstageres og virksomheders tilpasning til forandringer og aktiv aldring gennem rådgivning og uddannelsesinterventioner, der bl.a. tager hensyn til kravene i den digitale og grønne økonomi. For at fremme kvinders lige deltagelse på arbejdsmarkedet vil der blive valgt yderligere foranstaltninger til at harmonisere arbejds- og familieliv og fremme innovative forretningsmodeller. For at imødegå ekstraordinære forhold på arbejdsmarkedet kan der gennemføres støtteforanstaltninger.
Endelig vil der blive lagt særlig vægt på større sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i alle aldre.
En vigtig mulighed er at øge de voksnes deltagelse i læringsprocessen, forbedre kvaliteten og styrke udadvendthed og relevans af uddannelse på alle niveauer og livslang læring i forhold til arbejdsmarkedet. I denne forbindelse vil der blive lagt vægt på brugen af værktøjer baseret på voksnes individualiserede behov, på forbedring af de studerendes præstationer, især med hensyn til moderne viden og færdigheder, på anvendelse af ny teknologi, på styrkelse af professionel vejledning og rådgivning, på forbedring af studieprogrammernes kvalitet og på styrkelse af effektiviteten af erhvervsuddannelserne. I denne retning koordineres de strategiske rammer, der er ved at blive udviklet for både erhvervsuddannelse og uddannelse på alle niveauer, erhvervsuddannelse og livslang læring på nationalt plan for at overvåge, evaluere og gennemgå udviklingen af færdigheder og tage fat på spørgsmålet om at foregribe og tilpasse færdighedsbehovene i forhold til arbejdsmarkedet og for alle livsfaser. Desuden er der fokus på at forbedre resultaterne og styrke lige adgang til og gennemførelse af uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet og inklusivitet på alle niveauer, især for dårligt stillede grupper.
Oprettelse og opgradering af infrastruktur og udstyr på grundlag af en kortlægning af behovene og sikring af tjenesternes kvalitet gennem forbedring af forvaltningen på alle niveauer, styrkelse af autonomien samt færdiggørelse af den nationale referenceramme for kvalifikationer er også prioriterede områder.
Opgraderingen og moderniseringen af de sociale solidaritetsinstitutioner og -mekanismer er en vigtig mulighed med henblik på aktiv inddragelse, reduktion af indkomstulighed og fattigdomsrisiko med vægt på at reducere børnefattigdom, social udstødelse og kønsbestemt og anden forskelsbehandling.
Sikring af øget adgang til grundlæggende og sociale goder og tjenesteydelser af høj kvalitet, foranstaltninger til at afhjælpe uddannelses- og boligmæssig segregering af de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder børn, og udvikling af familie- og fællesskabsbaserede omsorgstjenester er foranstaltninger i denne retning.
Samtidig forventes moderniseringen og oprettelsen af infrastrukturer til social beskyttelse baseret på identificerede behov samt rekreation, turisme og kultur at styrke udvikling, social integration og social innovation.
The EFRU-investeringer i turisme og kultur de skal tage hensyn til de besøgendes velbefindende, respektere natur- og kulturmiljøet og sikre den socioøkonomiske udvikling og konkurrenceevnen for destinationer og virksomheder gennem en integreret og holistisk tilgang.
Et strategisk valg er fremme af deinstitutionaliseringsinterventioner og overgang fra institutionel pleje til familie- og fællesskabsbaseret pleje for børn og handicappede samt social integration af borgere fra marginaliserede samfund som f.eks. romaer, indvandrere og personer under international beskyttelse ved at tage fat på problemet med diskrimination, usikre boliger og deres inddragelse i uddannelse.
Den institutionelle styrkelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer med henblik på øget og betydelig deltagelse i indsatser inden for uddannelse, beskæftigelse og social integration er fortsat en strategisk mulighed.
Det katolske sundhedsvæsen dækning som en grundlæggende mulighed kræver PHY som fokus for sundhedsnetværket i lokalsamfundet, vægt på forebyggelse i forbindelse med aktiv og sund aldring, institutionaliseret pleje for sårbare og modtagelige grupper med et bidrag til økonomisk og social beskyttelse. Prioriteterne er ligeledes mental sundhed med vægt på børn og ældre og forebyggelse af tilvænning, opgradering af de menneskelige ressourcers færdigheder, de nye langtidsplejetjenester, tilpasning af tjenester, infrastrukturer og menneskelig kapital til geografiske og befolkningsmæssige særtræk, e-sundhed, imødegåelse af sundhedstrusler på grundlag af kortlægning af behov. Vedligeholdelsen af resultaterne styrkes af investeringer i SY i akutpleje, særlige senge, rehabilitering og folkesundhedsstrukturer.
Digital omdannelse, forbedre forvaltningen og administrationen af tjenesterne og bidrage til universel adgang til kvalitetstjenester i et mere effektivt system. Den nuværende sundhedskrise understreger beskyttelsen af folkesundheden som grundlaget for den sociale og økonomiske samhørighed og er en udfordring for udviklingen af modstandsdygtighed.
I programmerne for europæisk territorialt samarbejde (Interreg) er der planlagt sundhedsaktioner.
Nyttige links
- Myndigheden for koordinering og overvågning af ESF-aktioner (EYSEKT) http://www.esfhellas.gr/en/Pages/default.aspx
- PA (partnerskabsaftale for udviklingsrammen) - ESPA https://www.espa.gr/en/Pages/default.aspx
- Programmer - indkaldelser af forslag til finansiering https://www.espa.gr/el/Pages/Proclamations.aspx
- Konference om vækst NY PARTNERSKABSAFTALE 2021-2027: Temasessioner || 16.6 https://www.youtube.com/watch?v=Gj_m5HZlGyo
HELPDESK Support
Samfinansieret af Den Europæiske Union. De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk, er dog udelukkende forfatterens/forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions synspunkter og holdninger. Hverken Den Europæiske Union eller den myndighed, der yder støtten, kan holdes ansvarlig for dem.
HELPDESK Support