Begrundelse for at vælge det politiske mål: Kroatien står over for mange udfordringer med hensyn til beskæftigelse, sociale spørgsmål og færdigheder, hvoraf nogle stadig er påvirket af konsekvenserne af COVID-19-pandemien. Alle investeringer vil følge principperne om at forhindre segregering og diskrimination med vægt på at fremme adgangen til almindelige inkluderende tjenester inden for uddannelse, bolig, beskæftigelse, sundhed og social omsorg. Beskæftigelsesfrekvensen steg fra 57,2 i 2013 til 68,2% i 2021, mens HR-målet for EU's søjle for sociale rettigheder inden 2030 er 75%. Adgangen til arbejdsmarkedet er særlig vanskelig for kvinder, unge og personer med handicap. I 2018 blev der afsat 0,72% af BNP til aktive beskæftigelsespolitiske foranstaltninger (MAPZ), hvilket er mindre end i de fleste andre medlemslande. For at forbedre resultaterne på arbejdsmarkedet er det nødvendigt at styrke uddannelses- og omskolingsforanstaltninger. Andelen af børn, der deltager i førskoleundervisning, er en af de laveste med 81,8% (EU 95,2). 69% af romabørn i alderen 3-6 år går ikke i børnehave eller førskole. Mere end 60% af studerende på erhvervsuddannelser får ikke erhvervserfaring i løbet af deres skolegang, og det er nødvendigt at sikre støtte til erhvervsuddannelser med hensyn til relevans og kvalitet. Risikoen for fattigdom er 20,5% (EU 21,5), mere udtalt i visse grupper, og HR-målet for EU's søjle for sociale rettigheder er at reducere risikoen for fattigdom eller social udstødelse med 298.000 mennesker inden 2030. I Kroatien har fattigdom en stærk territorial dimension. De specifikke behov i områder, der er truet af fattigdom, er relateret til deres geografiske karakteristika, socioøkonomiske faktorer og langsigtede nedbrydning, som ikke tillader dem at bruge deres potentiale. Processen med afinstitutionalisering i de sidste 10 år er blevet intensiveret og har gjort fremskridt, men stadig er mere end 20% af børn uden tilstrækkelig forældreomsorg, med adfærdsproblemer, udviklingsvanskeligheder og mere end 80% af mennesker med mentale handicap i en institutionel plejeform. Indkvarteringsfaciliteter i hjem for ældre og handicappede dækker kun 3.68% af de ældre over 65 år, mens dækningen af hjemmehjælpstjenester er utilstrækkelig. Langtidspleje er utilstrækkeligt udviklet og betydeligt institutionaliseret (HR 2019. udstedelser 3.03%; EU 16.11%), 13% af mennesker, der er afhængige af pleje, modtager institutionel pleje, 14% officiel hjælp i hjemmet. Manglende og regionalt ujævn social service påvirker børn, unge, familier med risiko for fattigdom og social udstødelse, mennesker med handicap, ældre, hjemløse, ofre for vold i hjemmet, menneskehandel, mennesker med afhængighedsproblemer.